Skriveskabeloner

Kursus

Skriveskabeloner for alle aldersgrupper

eller 

Skriveskabeloner til dansk i udskolingen


Skriveskabeloner for alle aldersgrupper

- når hukommelse, overblik og struktur driller

Kurset handler om, hvordan vi kan inddrage skriveskabeloner i den almindelige undervisning og støtte eleverne i at strukturere og formulere deres tanker og tekster.
Skriveskabeloner er en inkluderende undervisningsmetode og kan bruges til alle klassens elever samtidig med at metoden er til stor støtte for elever med:

  • læse/skrive vanskeligheder
  • sproglige vanskeligheder
  • koncentrationsbesvær
  • hukommelsesvanskeligheder
  • dansk som 2. sprog

På kurset lærer du om, hvordan skabeloner kan støtte og udvikle elevernes handlingsmønstre, udtryk og produktioner. Skabeloner er fremragende i undervisningen, fordi de på en enkel måde kan konkretisere skolearbejdet for eleverne. Fx giver skabelonerne hjælp til indhold, ledetråde og formulering. Hertil kommer at mange elever oplever skabelonens visuelle opbygning som tydelig og let at forstå.

Det kræver kun kort forberedelsestid at bruge skabeloner i undervisningen, og skabelonerne er velegnede i almenundervisningen, hvor der ofte er brug for at kunne differentiere.

Medbring din PC (med strøm på)

Centrale emner:

  • Skabelonernes muligheder
  • Stilladsering
  • Strategier
  • Praktiske it-færdigheder
  • Didaktiske og pædagogiske overvejelser

Kurset kan tilpasses alle aldre, og kan bruges i alle fag.

3 timer. Max 30 deltagere Pris ca. 9200 kr + transport + moms

Dagskursus med tid til at afprøve og øve sig. Max 30 deltagere. Pris 10.950 kr + transport + moms


Skriveskabeloner

- til dansk i udskolingen

Kurset handler om, hvordan man kan bruge skriveskabeloner, når man skal lære udskolingens typiske tekstgenrer.
På kurset er der stor fokus på, hvordan eleverne kan fastholde det lærte, sådan de både kan finde tilbage til det lærte og undgå at blande deres viden sammen.

Skriveskabeloner er en inkluderende undervisningsmetode og kan bruges til alle klassens elever, samtidig med at de er en stor støtte for elever med særlige behov.

Eksempler på tekstgenrer

  • Novelle
  • Essay
  • Baggrundsartikel
  • Læserbrev

3 timer. Max 30 deltagere Pris ca. 9.200 + transport + moms

Dagskursus med tid til at afprøve og øve sig. Max 30 deltagere. Pris 11.950 kr + transport + moms

Dette kursus kan også kombineres med kurset: Ordblind og folkeskolens prøver. Dermed er det et dagskursus med 6 lektioner. Max 30 deltagere. Pris 11.950 kr + transport + moms

Den grønne bog understøtter kurset.